+45 7025 0062
Bookmark and Share

Forsikringer

Kan forsikringer være fuldstændig miljøvenlige? Svaret er nej – der er intet, der er helt miljøvenligt, alt har en vis virkning. Men nogle ting kan være mere miljøvenlige end andre, derfor har vi valgt at kalde vores forsikringer Miljøsmarte.

Vores forsikringer er miljøsmarte, blandt andet fordi, vi hele tiden stræber efter at tilpasse vores indkøb og valg af reparationsmetoder, så de er så miljøvenlige som muligt. Yderligere stræber vi efter at benytte os af miljøcertificerede leverandører.

Professionel og personlig service

Hos os får du både miljøsmarte forsikringer og samtidig bestræber vi os på, at give dig professionel service med afsæt i dine individuelle behov. Når du ringer til os svarer vi hurtigt, og du behøver ikke at foretage nogle tastevalg.

Ud at rejse eller køre i udlandet?

Så husk rejseforsikring til dig og din familie og grønt og rødt kort til din bil.

Rejseforsikringer & Rejsekort

Skal du ud og rejse i sommerferien er det vigtigt at sikre dig. Med en rejseforsikring er du og din husstand økonomisk sikret, hvis I skulle være så uheldige at blive ramt af akut sygdom eller komme til skade på rejser til udlandet. Tjek derfor venligst inden afrejse, hvorvidt du har tegnet den rigtige rejseforsikring til netop den rejsetype, som du står foran. Læs mere om de forskellige typer af rejseforsikringer og print samtidig dit rejsekort her.

Det røde og det grønne kort

Husk altid ved kørsel i udlandet det grønne og røde kort – så har du vigtige kontaktoplysninger lige ved hånden, hvis du skulle få problemer.

Det grønne kort

Det grønne kort er dit bevis for, at dit køretøj er lovpligtigt ansvarsforsikret. I mange europæiske lande er det grønne kort i princippet ikke længere nødvendigt at medbringe, men ofte giver det en større følelse af tryghed på turen at medbringe det for alle tilfældes skyld.

Som kunde i WaterCircles kan du enten downloade det grønne kort selv her på siden – eller du kan bestille det hos os og  få det leveret med posten. Hvilken metode du anbefales at vælge, afhænger af det/de land/lande som du agter at besøge.

Hvis du skal køre i disse lande, kan du selv printe det grønne kort, klik her:

Andorra, Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein Litauen, Luxemburg, Malta, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.

I disse lande skal du altid bestille det grønne kort og kan ikke printe det selv:

Albanien, Bosnien-Hercegovina, Hviderusland, Iran, Israel, Makedonien, Marokko, Moldavien, Montenegro, Rusland (indtil Uralbjergene), Serbien, Tunesien, Tyrkiet og Ukraine.

Ved kørsel i disse lande er det forsat vigtigt, at du altid medbringer det originale grønne kort, da de pågældende lande forlanger det. Hvis du er kunde hos WaterCircles og skal køre i disse lande, kan du bestille det grønne kort via vores kundecenter på tlf. 7025 0062  (Levering 3-5 hverdage).

Det røde kort

Har du en kaskoforsikring på din bil giver det adgang til hjælp i udlandet fra SOS i henhold til det røde korts dækning. Det betyder at du har mulighed for at få assistance ved færdselsuheld eller driftsstop i udlandet

Du kan udfylde og printe det røde kort ved at klikke her.

Eller du kan rekvirere kortet gennem vores kundecenter på tlf. 7025 0062 (Levering 3-5 hverdage).

Husk at udfylde dine brugeroplysninger og køretøjsoplysninger inden afrejse.

Opsigelse af din forsikring

Hvis du ønsker at opsige dine forsikringer er det nemmest at du kontakter os per telefon.

Hovedforfald:

Du kan opsige dine forsikringer til hovedforfald uden at det koster dig noget, opsigelse skal ske i løbende mdr. plus et mdr.

Forkortet opsigelse efter år et:

Hvis du ønsker at opsige dine forsikringer uden for hovedforfald og forsikringerne har været i kraft i over et år, skal det ske i løbende mdr. plus et mdr. Der vil være et administrationsgebyr på 60 kr. pr police.

Forkortet forsikringsopsigelse inden for første hovedforfald:

Hvis du ønsker at opsige dine forsikringer uden for hovedforfald og forsikringerne har været i kraft under et år, skal det ske i løbende mdr. plus et mdr. Der vil være et administrationsgebyr på 500 kr. pr police.

Du vil altid have 14 dages fortrydelsesret, efter du har modtaget policerne og efter i ikrafttrædelsesdatoen.