Send denne side til nogen du kunne tænke dig at dele risiko med.

1

Det vigtigste spørgsmål når du skal vælge forsikringsselskab:

”Hvilke mennesker skal jeg
dele risiko med?”

Idéen med forsikring har altid været den samme: Mange mennesker går sammen og deler risiko. Hvis én person får en skade, deler de andre om at dække skaden. Og her opstår den vigtigste forskel mellem forsikringsselskaberne. Hvis du er i et selskab med mange, der hele tiden får skader, kommer du til at betale en høj pris. Hvis du er i et selskab med folk, der tager vare på deres ting, bliver prisen lav.

Alt andet er ens. Alle selskaber tilbyder forsikring på hus, sommerhus, bil, indbo, rejse osv. Alle beregner pris, udbetaler erstatninger og tager telefonen. Det vil sige – hos de fleste er det en automatisk telefonsvarer med uendelige tastevalg ...

WaterCircles er anderledes. Helt anderledes.

Dels er det mennesker, der svarer, når du ringer.

Vores folk besvarer over 90 % af alle indgående samtaler inden for et halvt minut. Og dem, der besvarer dit opkald er rådgivere, som kan hjælpe dig lige nu og her.

Men det er de kunder, vi har, der udgør den store forskel – den, der medfører, at du betaler en lav pris og modtager en god service. Vi leder nemlig konsekvent efter mennesker, som tager vare på deres ting, som sjældent eller aldrig får skader, og som derfor ikke belaster de andre med store udbetalinger.

Dem er der mange af. Kunsten er at finde dem. Derfor lader vi vores gode kunder finde nye gode kunder til os. De anbefaler ganske enkelt dem af deres venner og bekendte, der tager vare på deres ting. Dem, de gerne vil dele risiko med.

Vi får flere og flere kunder baseret på personlige anbefalinger. Og de har færre skader end gennemsnittet, så du betaler en lav pris ved at være forsikret sammen med dem.

2
3

Vores gode kunder finder nye gode kunder til os.

Vi kalder det Den Gode Cirkel.

Har du nogen gode venner? Lad os sige, at du har seks venner, selvom du nok har mange flere. Alle seks er selvfølgelig gode mennesker. Men derfor er det jo ikke sikkert, at du gerne vil dele risiko med dem. Dem, der synger højest og tager flest chancer i livet, er sjove at være sammen med til fest, men måske ikke lige så sjove at være forsikret sammen med. Dem, der vasker bilen manuelt og har orden i klædeskabet, er måske ikke lige så festlige, men fantastiske at dele forsikringsselskab med.

Derfor belønner vi vores gode kunder – dig! – for at anbefale venner, der tager vare på deres ting. Når disse venner også bliver kunder hos os, bliver der flere om at dele færre skader. Resultatet er lavere pris end hos andre selskaber og bedre service, hvis uheldet skulle være ude.

Det er Den Gode Cirkel. På den måde har vi på få år fået over 50.000 gode kunder i Danmark, Norge og Sverige. Sådan holder vi priserne nede og servicen oppe.

De store selskaber kan ikke gøre det samme. De er nødt til at tage de kunder, de får – uanset om de laver buler i bilen eller ej, eller om de er påpasselige eller skødesløse. De store selskaber har millioner af kunder. Hvilket gør det dyrt at dele risikoen.

WaterCircles vil aldrig være en gigant. Vi vil håndplukke og tage vare på vores gode kunder og vokse langsomt, men målrettet. Derfor vil vi gerne have dig som kunde hos os.

4
5

Hvis du kommer med i Den Gode Cirkel, får du op til

30 % ekstra kundebonus.

Lad os komme til sagens kerne. Vi vil gerne have dig med i Den Gode Cirkel, så derfor tilbyder vi dig WaterCircles-aftalen. Den giver dig op til 30 % ekstra kundebonus på dine forsikringer hvert år.

En god aftale er en fordel for begge parter. Begge giver, og begge får. Du får ekstra rabat og personlig hjælp med det samme, når du har brug for det. Til gengæld samler du alle dine skadeforsikringer hos os og anbefaler os tre venner, som du gerne vil være forsikret sammen med. For at få WaterCircles-aftalen skal du desuden have været skadefri de seneste tre år.

Det er et lidt strengt krav, men ikke urimeligt. Hvis du har været skadefri i tre år, er der nemlig stor sandsynlighed for, at du forbliver skadefri de næste tre år. Folk, der har fået bilskader to gange i løbet af tre år, får det næsten med garanti igen inden for kort tid.

Du skal bare anbefale. Vi sørger for resten.

Vi opfordrer dig ikke til at blive forsikringsagent. Du skal blot give os navnene på tre venner, der tager vare på deres ting og som du ønsker at dele risiko med. Det er os, der kontakter dem og spørger, om de kunne tænke sig at blive forsikret sammen med dig. Tre gode navne er guld værd.

Vi lover, at vi ikke vil presse dem. Hvis de afslår et møde med os eller at modtage et tilbud, siger vi pænt tak for samtalen og forstyrrer dem ikke mere.

Husk også, at du gør dem en tjeneste. Lavere priser og bedre service er det eneste de ”risikerer”.

6
7

Selv forsigtige mennesker får af og til en skade.

Vi sørger for, at den bliver repareret på den mest miljøsmarte måde.

Når uheldet er ude, har du brug for et forsikringsselskab, der vil hjælpe dig. Vores rådgivere sidder klar ved telefonen for at gøre netop dette. Vores rådgivere sidder klar ved telefonerne og håndterer din skadeanmeldelse hurtigt og sørger for, at du får den erstatning, du er berettiget til. På alle måder høfligt og professionelt.

Her gør vi også én ting anderledes end andre selskaber. WaterCircles har lige fra starten ønsket at tage et forpligtende miljøansvar. I Skandinavien er vi blandt andet godkendt som “Bra Miljöval” og ISO14001-certificeret.

Den vigtigste grund er, at vi hjælper vores kunder med at få repareret skader på den mest miljøsmarte måde.

Skal din forrude skiftes på grund af stenslag? Vi ved, hvilke bilværksteder der er miljøcertificerede. Og hvis din bolig skulle blive totalskadet af brand, giver vi dig 150.000 kroner ekstra, så du kan genopbygge den med miljøvenlige materialer og løsninger.

Vores klode er nemlig et kredsløb. Den har længe været inde i en ond cirkel med stigende CO2-udslip og klimaændringer. WaterCircles ønsker at bidrage til, at også jorden kan komme ind i en god cirkel. Alle bidrag er vigtige, hvis vi i fællesskab skal opnå det. Vi lover at gøre vores del.

Den Gode Cirkel favner bredt: Bedre for dig, bedre for dine venner,
og bedre for vores klode.
8
9

Den Gode Cirkel spreder sig som ringe i vandet.

Nu har vi over 50.000 kunder i Skandinavien.

Mange mennesker synes godt om vores måde at arbejde på. At vi bygger på kundernes anbefalinger for at nå ud til nye mennesker. At vi stiller nogle krav til dem, der ønsker at være med. At vi holder priserne nede og serviceniveauet oppe samt tager miljøhensyn alle de steder, hvor det er muligt.

Så vi vokser. Flere tusinde mennesker bliver nye kunder hos os hvert år i Danmark, Norge og Sverige.

Vi beholder dog benene på jorden. Vi ønsker at vokse langsomt. Hellere sige nej til nogle kunder end at opnå den forkerte risikoprofil. Hellere arbejde målrettet mod udvalgte kunder end at bruge snesevis af millioner på reklame.

Tak, fordi du har læst helt hertil. Vi regner med, at det betyder, at du synes om det, du har læst. Nu vil vi gerne snakke direkte med dig og se, hvad vi kan gøre for at give dig en mere fordelagtig skadeforsikring. Kontakt os på watercircles.dk eller ring til os på 70250062.

Sammen får vi Den Gode Cirkel til at sprede sig som ringe i vandet. Deraf navnet.

WaterCircles.

10
11
12